Fritstillet

Jeg har fritstillet mig selv. Fra i 2012 at være partner i en lille virksomhed og have et ph.d.-projekt, der søgte universitetets nåde starter jeg 2013 som fri. Jeg har penge nok til at dække min løn de første måneder af året, jeg har afsluttet den formelle del af min filosofiske uddannelse, jeg har lagt ledelse bag mig, og hvis alt går vel vil jeg snart bruge mere tid på at lære andre op i Stafetanalyser® og Konferencestafetter end på selv at gennemføre dem.

Men hvad så? Jeg er givetvis hverken færdig med at forske, skrive eller involvere mig i udviklingsprojekter, spørgsmålet er - for en gangs skyld - hvad jeg skal forske i, skrive om og involvere mig i? Mulighederne føles uendelige, og det er de som bekendt ikke. Derfor er det måske ikke mulighederne, jeg skal starte med, men de to andre af Kants modaliteter, som Pareyson bruger til at indkredse frihedens problem:

• Virkeligheden, som er let og fri: ”I den udstrækning virkelighed er forbundet med frihed, kan den betragtes i sin givethed eller i sin grundløshed. Set i sin givethed viser den sig som et overskud; en ægte gave, som skyldes en generøs gestus, et rent overskud, som bliver genstand for forundring. Set i sin grundløshed viser virkelighed i stedet sin dystre side; livet forekommer som en straf, der på én og samme tid fremkalder forbitrelse over at eksistere og længsel efter ikke at eksistere. I sig selv fremkalder virkelighed altså på én og samme tid forbløffelse og frygt, angst og forundring: dens essentielle kendetegn er tvetydigheden.”
• Nødvendigheden, som er en tyngende og stædig virkelighed, der vikler sig om sig selv og forbliver fastgroet

Svaret på, hvad jeg skal forske i, skrive om og involvere mig i må ligge et sted mellem:

1. det, der falder mig let og frit
2. der, hvor livet forekommer som en straf
3. det rene overskud
4. forbitrelsen over at eksistere
5. længslen efter ikke at eksistere
6. forbløffelse og frygt
7. angst og forundring

Og så skal jeg være varsom over for det tyngende og stædige, der vikler sig om sig selv og forbliver fastgroet.

Så enkelt er det.