I dagens kommentar i Information spørger professor Vincent F. Hendricks og cand.mag. Annette Møller, "Hvorfor mene, før vi tænker?"
Det er et meningsfuldt indlæg, og forhåbentlig bliver næste skridt, at folk begynder at forstå, at der er noget, der er vigtigere at tænke og mene noget om end andet.
Indtil da vil jeg glæde mig over formuleringen: "Tanken er individets samtale med sig selv, den stille private syssel, som ikke nødvendigvis manifesterer sig i en taleboble".
Det er godt sagt.
This comment has been removed by the author.
ReplyDeleteThis comment has been removed by the author.
ReplyDeleteUha, Per, jeg må indrømme, at det er meget grænseoverskridende for mig, når du mener at vide bedre end jeg selv, hvad jeg kommer frem til og hvem jeg har og ikke har interessefællesskaber med.
ReplyDeleteDerudover strider det mig imod, at dine udlægninger af mig og mit projekt efterhånden fylder mere på TankeTjek end mine egne indlæg.
Selvom jeg er glad for, at du engagerer dig så meget i det, jeg laver, som du gør, vil jeg derfor bede dig om at skrue ned for de bastante udlægninger af, hvem jeg er/gør/vil/ligner og hvem/hvad jeg burde forstå mit arbejde i forhold til.
Du er naturligvis velkommen til at mene, hvad du vil, men jeg vil også forbeholde mig retten til at afgøre, hvad der skal og ikke skal fremgå af min egen blog, og jeg vil derfor begynde at slette dine kommentarer, hvis/når de ligger for langt væk fra det, der er hensigten med mine indlæg.
Jeg håber på din forståelse og vil - igen - opfordre dig til at få din egen blog i stedet for at udlægge andres i din interesse.
Med venlig hilsen
Pia
Hej Per
ReplyDeleteTak for dit svar - og du havde ikke behøvet at slette dine kommentarer :-)
Du har ret i, at jeg tog det personligt - bl.a. fordi tænkning ER personligt i min optik (uddybes nedenfor).
Du har også ret i, at jeg lod mig provokere. Ikke mindst af tidligere kommentarer om, at jeg sammen med Vattimo, Nietsche og Gosvig er på den samme mission som Popper, Rømer, Janning og Kirkeby, som jeg ikke føler noget slægtskab med.
Formålet med TankeTjek har aldrig været at honorere dit stædige forsøg på at bygge bro/stillads mellem andre blogs, men at demonstrere, hvordan JEG tænker - sammen med andre.
Jeg deler nemlig ikke din betragtning om, at dette ikke handler om 'mig' og 'dig'. Jeg mener, som jeg citerer Hendricks og co. for i indlægget, at enhver tænkning handler om menneskets evne til at forholde sig til sig selv - og det kan det ikke gøre i et neutralt mellemrum mellem filosoffer eller for den sags skyld blogs.
Som jeg har skrevet til dig tidligere synes jeg, du har en masse rigtig gode synspunkter og pointer, men vi har meget forskellige udgangspunkter for at skrive:
Jeg skriver med afsæt i mig selv ud fra en betragtning om, at det er det eneste afsæt for at tænke, jeg har.
Du skriver for at bygge bro og skabe et fælles udgangspunkt for, "hvordan vi alle kan tænke om vores væren".
Sat på spidsen tror jeg ikke på din ambition. Jeg tror ikke på 'projektet' om at finde ud af, "hvordan vi alle kan tænke om vores væren".
Jeg er interesseret i, hvordan JEG tænker, hvordan HEIDEGGER tænker, hvordan VATTIMO tænker etc. Ikke fordi jeg/de tænker så meget bedre end alle andre, men fordi jeg/de tænker (= forholder sig til egen væren) og dermed er vores eneste chance for at blive klogere på, hvordan tænkningen fungerer.
Da tænkning således ER noget personligt for mig, er det vigtigt, at jeg kan genkende mig selv i de indlæg, kommentarer og filosoffer, der fremgår af min tanke-blog - og det er ikke altid tilfældet i dine kommentarer.
Jeg håber, det giver mening - og ønsker dig al mulig held med dit 'projekt', som jeg med al respekt mener, det er.
VH Pia
Åh nej Per, jeg kom til at slette din kommentar, da jeg ville slette og ændre i min egen. Du har ikke tilfældigvis kopieret den, så du kan poste den igen, vel? Ellers må du meget gerne prøve at rekonstruere den. Undskyld!
ReplyDeleteVH Pia
Pyt med mit tidligere indlæg – jeg har det gemt i mit Wiki…. sammen med alt det andet. Lad mig i stedet sætte lidt mere perspektiv på hvordan jeg hvor-danner. (Undskyld igen for at jeg ikke kan skrive ”kortere”.)
ReplyDeleteEt af de problemer som JEG beskæftiger mig med er netop det ”hvordan”. Hvordan kan jeg fx tænke selvstændigt, uden at skulle henvise til alle mulige andre tænkere. Når vi skal ’henvise’ i første omgang, så er det netop for at beskytte os selv…. altså hvis Heidegger eller Platon allerede har sagt dette - så kan vi bruge dem som de begrebslige personer og vore ”selv” som består af vores Ego og andre rare ting kan unatastet tænke sit. Altså hvordan hvor-danner vi vores bevarelse i forholdet til fortidens kæmper.
Ret beset behøver ’jeg’ altså ikke så interesseret i at kende ’dig’ personligt – det er ’dit’ projekt, jeg er en del ældre end dig så jeg har lagt den historie bag mig - men jeg er forbandet interesseret i al den unikke værdiskabelse du har skabt, og fortsat kan bidrage med. Af samme årsag har jeg ingen interesse i at påvirke dig - det der er min reelle interesse er derimod af skabe mere plads til din unikke væren – den simple logik er at du kan ”noget”, som jeg skal forandre mig for at gøre…. og omvendt.
Vores væren skal vi altså – af mange årsager – beskyttes fordi den er unik, altså er det ikke interessant med en coach/prutreptik eller andre intimredsskaber… introspektion gør ondt, og den lugter fælt af død!
Problemet er da at vi ikke kan gennemskue hvad det reelt er ’du’ tænker og bidrager med her – hvad er dit transcendentale bidrag – men at vi må gennemtrævle tykke bøger før vi kan blive enige – undervejs må jeg altså de bunke Heidegger, eller finde ud af at han i hans senere forfatterskab selv har korrigeret…. tsk. tsk. - Vejen fra historien til transcendens bliver længere og længere! Af denne vej bliver det altså uendeligt svært at finde ud af om der overhovedet er noget ’af os’ tilbage – det er MERE sandsynligt at vi har valgt Heidegger/Popper fordi det er gode/politiske repræsentanter for vores oprindelige position. Så ender vi en – for vores væren - ligegyldig debat om det er horisontal (denken) eller vertikal (viden) tænkning der giver…. ups., den rette essens??
Men Heidegger og Popper jo ikke andet end forstende tanker (re. Steno) i forhold til vores børns væren…. så det de sagde skal vi have kogt ned i pixibøgerne, så vores børn kan komme videre…. - vi har brug for en ny H.C. Andersen (en nihilistisk digter!), men ikke en ny Kierkegaard!
Det ’hvordan’ jeg arbejder med ender altså med at ’beskytte’ os imod den de politiske introspektive tendenser, som følger i kølvandet på filosofiens teknikker – hvor vi risikerer at en personlig transcendens i-sig-selv bliver målt….
Det som vores stilladser skal kunne gøre er, blandt andet, at sikre os, at vores praksis ikke bygger på politik og forførelse, men at jeg rent faktisk har en mulighed for at jamme det her er HELT nyt - og det var Søren og Heidegger der inspirerede Pia, som bragte denne transcendens til verden….
Til overflod er det sådan at vores vorhand/stillads har beskyttet jer – således at der måske er mere af ’jer’ som kan skabe denne transcendens genkomst – eller på dansk: vi kan skabe værdi.
Historien bag dette kan du nu læse om på Informations hjemmeside hvor jeg i en kommentar/svar til Andreas Trägårdh – et eksempel på hvordan vi kan opstille beskyttelse af/mod vores Ego. http://www.information.dk/317069#comment-696025
Og før jeg stødte på dig har jeg så læst Janning og Kirkegaard: http://www.information.dk/274477#comment-440904 - igen hvordan beskytte vores oprindelige position…. uden at vi forfører os selv… en lille gåde som SAK kendte, men ikke løst, hvordan kan det være??
Vi skal IKKE stå på skuldrene af vores lærermestre eller den anden, men nogen gange må kan vi transcendere både dem og historien – spørgsmålet handler om hvordan vi kan bevare os selv lige der hvor dét sker!
Vh Per
Det giver rigtig god mening, Per - tak for din uddybning. Og jeg er vild med dit "hvordan" - nu hvor jeg forstår, at det handler om, at vi henter vores dannelse et bestemt sted, og at det ikke er dette sted, der er det interessante, men den måde, vi bruger og bringer vores dannelse videre på - når vi hvor-danner. Tak for din indsigt, og undskyld jeg var så lang tid om at fange den. Igen tror jeg, det var henvisningerne til Janning og Kirkeby, der gjorde mig utryg, men du har ret: Det er ikke, hvem vi har læst, der er afgørende - omend vores referencer hurtigt bliver det, vi har at bedømme hinanden på, når vi netop ikke træder tilstrækkeligt tydeligt frem som dem, vi selv er og gør. Og fælles for os begge er nok, at vi kunne blive bedre til at fatte os i korthed - måske oven i købet i pixibogsformat :-) Når det er sagt, så håber jeg, at mine børn (lige som jeg) kommer til at betragte vores store forfattere og tænkere som andet og mere end "forstenede tanker". Jeg tror - som jeg var inde på tidligere - at vi har brug for nogle forbilleder for at lære at tænke, og der mener jeg altså, der er forskel på, om man vælger Heidegger eller Kirkeby. Men lad det nu være det sidste, der behøver at blive sagt i den sag og lad os i stedet koncentrere os om det, vi hver især er, kan og skal! God dag - og tak for "snakken", VH Pia
ReplyDeleteTak Pia… det lettede lidt, uha! Det der ’hvordan’ kan være– ind rømmet – tyvinspireret fra dig – ikke et retorisk trick, men et forsøg på en reel genkomst…. til alt det jeg tillægger stilladset osv. – distinktionen handler om at skelne mellem gjentagelse (A=A) og genkomstens transcendens (A-før =/= A-nu) – altså æblernes smag var ens, men de var dog ikke identiske….
ReplyDeleteDet vi kan lære her er at Stenos og Poppers vertikale logik kan sparre den horisontale Denken for ’så’ ufatteligt meget: tautologi problemet kan opløses når vi forstår os på den almen mængdelærer: æblet og opium har forskellige ’attributter’… det er vores viden disse attributters fysik, som kan afsløre hvordan præcis dette æblet kunne få Tornerose til at sove. (Beklager for Søren at jeg gør dette så pixibanalt, ??eller er der ’noget’ jeg har overset??).
Jeg forstår godt din frygt for/kærlighed til, vores historie og vores mentorer, men vores væren kan vel netop transcenderes ud over dette forhold –hvor-dannelsen handler om at vælge de æbler – læs de attributter - som hvordanner at du ’kan være’ bedre…. end ’noget’ der bare ’er’ godt/ondt? Vh Per - slut herfra