Showing posts with label Filosofi i ledelse; anmeldelse. Show all posts
Showing posts with label Filosofi i ledelse; anmeldelse. Show all posts

Wednesday, March 30, 2011

Uden sammenligning (anmeldelse)

Midt i mine overspringshandlinger er jeg blevet opmærksom på, at DBC (Dansk BiblioteksCenter) har lavet en lektørudtalelse om Filosofi i ledelse, skrevet af Alma Lind Jensen. Der er grænser for, hvor meget, man må gengive af sådan en udtalelse, men mon ikke jeg kan slippe af sted med at citere fra afsnittet "Sammenligning":

"Bogen repræsenterer en nytænkning indenfor ledelsesfilosofi og -teori og står derfor for sig selv"

Det er jeg svært tilfreds med - også selvom det betyder, at det "teoretiske og filosofiske abstraktionsniveau" gør, at bogen "emnemæssigt, sprogligt og teoretisk fordrer [...] et ret højt niveau af sin læser".

Jeg ved nemlig, at der er tilstrækkelig mange i min målgruppe, der ikke lader sig afskrække af et højt niveau - især ikke, når det er pakket ind i en "klar struktur", et sprog, der er "fagligt og nuanceret" - og "nytænkning"!

Og så tilbage til afhandlingen...