Danmarks kirkeminister er enig med Danmarks statsminister i, at religion ikke skal blandes sammen med politik. Begge tager således afstand fra præster, der benytter deres taletid på prædikestolen til at fremme politiske holdninger.
Interessant.
Men hvordan ser det ud, når vi vender bøtten om? Må en politiker bruge sin taletid (i medier og på talerstole) til at fremme sin opfattelse af religion?
Næppe.
Et sekulariseret samfund er karakteriseret ved at skille politik fra religion og religion fra politik. Det stiller krav til politikere såvel som religiøse. Præster skal blande sig uden om politik (al den stund de befinder sig på prædikestolen) og politikere skal blande sig uden om religion (al den stund de udtaler sig på vegne af samfundet).
Jovist der er præster, der udtaler sig om politik, men der er langt flere politikere, der gør sig til herre over religionens rolle i samfundet. Og det er for mig at se både interessant og bekymrende...
Kære Pia Lauritsen!
ReplyDeleteJa, det er virkelig tankevækkende med denne bagvendte og de facto politiseren af religionen. Det minder om Emil fra Lønneberg som bander ved at lære Ida alle de bandeord hun ikke må bruge.
Det er Austin som påpeger at ords primære funktion er at være performativer. Ved at benægte religionens plads i det politiske rum sætter de et markant politisk præg på religionen, og angriber dermed den eksistens-teologiske opfattelse religionen som ellers har været dominerede religions-opfattelse i Danmark i ca. 2 menneskealdre.
Uanset om man er (folkekirke-)kristen eller muslim eller hindu presser de dermed et politisk statement over det mest intime og private, f.eks. sorgen over en død, de eksistentielle anfægtelser ved pardannelse, forældres grygt og bæven ved graviditet og fødsel (Tillykke i øvrigt).
Jeg er folkekirkepræst og kan blive rasende over dette angreb på, hvad der efter min erfaring er kærnen i kristendom og religion. Jeg ønsker at mine "brugere" af begravelser, bryllupper, dåb og sjælesorg skal have lov til at gå i fred, og det kan de kun hvis dette frirum tilkendes alle.
Det er med det private frirum som med saligheden sådan som Kierkegaard skal have sagt det: At hvis jeg skal tvivle om blot ét andet menneskes salighed må jeg fortvivle over min egen. Så når man i generelle vendinger vil læse politiske præmisser ind over andres eksistensytringer, presser
man dem også ned over mig.
Åh, det blev vist lidt uklart. Men sådan er det med eksistensen. Den er kringlet.
mange venlige hilsener
Ole Lange, Ringkøbing-kanten