Hvor blev tiden af i mellemtiden?

Det er da interessant som tiden har det med at forsvinde. Bedst som jeg tror, jeg har den, bliver den væk mellem fingrene på mig. Jeg troede, det var en god idé at få en blog, fordi jeg jo har så meget på hjertet - og jeg troede ikke, at det kunne være så svært. At finde tid altså. Men det er det. Og måske er det ikke så mærkeligt. Tiden har det nemlig med at gemme sig. I fortiden, nutiden, samtiden, fremtiden, mellemtiden osv. Tiden viser sig aldrig for mig som tid. Den skjuler sig - eller stikker decideret af!

Skiderikker og stortabere

Da jeg har lovet mig selv aldrig at skrive om ligestilling vil jeg nøjes med at henvise til Gretelise Holms tankevækkende kronik i Politiken søndag d. 5. november (http://politiken.dk/debat/kroniker/article195859.ece).

En lynhurtig strategi

Mission
Jeg er sat i verden for at inspirere og kvalificere. Det gør jeg ved at stille ’dumme’ spørgsmål og udfordre det, vi ofte tager for givet.

Værdier
Undren
Intuition
Ærlighed

Vision
Jeg vil være (aner)kendt for at tænke, tale og skrive hverdagen ind i en større sammenhæng.

Hvad er din strategi?

Irmas administrerende direktør, Alfred Josefsen mener, at ledere bør have en ideologi for deres ledelse. Selv har han både en ledermission, en ledervision, ledelsesholdninger, en trosbekendelse og en lederværktøjskasse (se www.alfredjosefsen.dk). Jeg synes, det er en god idé. Men jeg tror ikke kun, det er ledere, der har gavn af at have en strategi for deres arbejdsliv. Jeg tror, vi alle sammen kan få noget ud af spørgsmål som:

• Hvad er mit formål med at gå på arbejde?
• Hvad vil jeg gerne opnå?
• Hvad er vigtigt for mig?
• Hvor vil jeg gøre en forskel - og hvordan?

Måske bliver det lettere at vælge til og fra i hverdagen, hvis vi kender vores mission og vision. Måske bør vi også have en strategi for vores privatliv. Hvad synes du?

Den gyldne middelvej

Nej, jeg mener ikke, at jo yngre mødre er, jo bedre.

Ret til at få børn

DR2, DEADLINE 26.OKTOBER
Nej, det er ikke en menneskeret at få børn. Og nej, det er ikke ideelt at få sit første barn (eller for den sags skyld sit andet eller tredje), når man er over 50. Hvorfor ikke? Fordi det kræver meget. Ikke bare at have et barn, men at føde og være noget for et barn. Det der med at føde kan man selvfølgelig komme udover ved at bestille et kejsersnit, men man kommer ikke ud over, at barnet har brug for nogen at spejle sig i. Nogen der forstår og kan huske, hvad det vil sige at være barn. Nogen, der føler mindst lige så meget som de tænker. Og det gør kvinder (og mænd) på 50+ generelt ikke. De har erstattet den intuitive begesjtring med den erfaringsbaserede kalkulation, og det har børn svært ved at forstå og indordne sig under.

Bioetik skal hjælpe mennesker

Hvad afgør, om forskningen i stamceller, kloning og gener kan forsvares? At vi finder ud af, om vi har eller er vores krop? At formålet med forskningen er at behandle neurologiske lidelser? At resultatet af forskningen er lykkeligere mennesker? De tre filosoffer, der interviewes på forsiden af Videnskab & Debat, Politiken søndag d. 15. oktober har hver deres svar. Og formanden for Etisk Råd, Ole Hartling, har et fjerde. Hvorfor? Fordi diskussionen om bioetik bygger på to modsatrettede grundpræmisser: På den ene side har vi grundpræmissen for etiske spørgsmål om, at der ikke findes endegyldige svar (lektor i filosofi Klemens Kappel udtrykker det som at alle er på lige fod i diskussioner om etiske dilemmaer). På den anden side har vi grundpræmissen for naturvidenskabelig forskning om, at sandheden er et sted derude ('det gode liv' kan både defineres og opnås, hvis vi bruger forskningen rigtigt). Der er altså på den ene side filosofferne, der tænker over forholdet mellem rigtigt og forkert uden at tage stilling til det; og på den anden side forskerne, der lader fremskridtet definere rigtigt og forkert uden at tænke særlig meget over det. Inde midt imellem filosoffer og forskere er der en hel masse mennesker, der hverken tænker eller tager stilling, før tragiske omstændigheder kræver, at de træffer en hurtig beslutning. Og dér er hverken filosoffer eller forskere til meget hjælp. De bruger nemlig så meget tid på hhv. etik og forskning, at de glemmer, hvad bioetik er og bør være: Et redskab til at tackle de konkrete udfordringer, livet byder på. Bioetik handler om forskellige mennesker, der har større eller mindre krav til livet. Ikke abstrakte diskussioner om, hvad det vil sige at være menneske. Ikke idealer og perspektiver for, hvad det er muligt at opnå. Det afgørende for, om forskningen i stamceller, kloning og gener kan forsvares er, at den hjælper dem, der har brug for hjælp. Ikke bare her og nu i situationer, hvor alt synes håbløst. Men i store og små dilemmaer, der kræver, at vi hver især tager stilling. Det er ikke råd, vi har brug for, når vi står i et etisk dilemma. Det er hjælp til at tænke os om, inden vi træffer en beslutning, der har vidtrækkende konsekvenser - for os selv og alle vores medmennesker.

Hvem siger det er enten-eller?

Discipliner inden for etik

Nytteetik (utilitarisme): ”Etik handler om mest mulig lykke til flest mulig mennesker”
–Konsekvens: Mange menneskeliv er mere værd end få menneskeliv
–Eksempel: Det er bedre at redde 5 børnemorderes liv end moder Theresas
Konsekvensetik: ”Etik handler om virkningen af ens handlinger”
–Konsekvens: Man handler ud fra forudsigelser, som kan være forkerte
–Eksempel: ”Jeg troede, jeg skød en massemorder på vej ind i børnehaven, men det viste sig at være hans bror, som er pædagogmedhjælper”
Pligtetik: ”Etik handler om den gode vilje til at gøre det rigtige”
–Konsekvens: Man har ikke øje for konsekvenserne af sine handlinger
–Eksempel: ”Det er forkert at lyve, så jeg fortæller den voldelige ekskæreste, hvor min lillesøster har gemt sig”
Flertalsetik: ”Etik handler om at gøre det samme som de andre”
–Konsekvens: Man tager ikke højde for, at det, der er rigtigt for den ene (situation) kan være forkert for den anden (situation)
–Eksempel: ”Det er ikke forkert at pynte på sine titler, for det gør de fleste”

Etik behøver ikke at være svært

Hvem pynter vi os for?

JYLLANDS-POSTEN I GÅR: PR-BUREAU PYNTEDE PÅ TITLER
Det er vel de færreste, der ikke pynter sig. Med erfaring, indsigt, resultater, indtjening, indflydelse og alt muligt andet, der har betydning for, hvordan vi bliver vurderet af vores omgivelser. Spørgsmålet er, om det er nuværende og kommende chefer, vi pynter os for. Om det er kollegernes anerkendelse, vi higer efter. Om det betyder så meget for os, hvad familie og venner mener. Jeg tror det ikke. Jeg tror, vi pynter os for os selv. For bedre at kunne magte det billede, der møder os, når vi kigger i spejlet. For bedre at kunne forklare overfor os selv, hvorfor vi bruger vores tid som vi gør. Og det holder ikke. Slet ikke, når vi forveksler pynt med fakta og glemmer, hvem vi i virkeligheden er...

Jyllands-Posten: PR-bureau misbrugte viden

Nye normer, Brancheforeningen for PR-virksomheder

”Information givet fra en kunde i fortrolighed, og som ikke er offentligt tilgængelig, må aldrig deles med andre parter uden tilladelse fra kunden selv.”
”Hvis der hersker tvivl om, hvilke oplysninger, der skal betragtes som fortrolige, skal PR-virksomheden skabe klarhed over det i samarbejde med kunden.”
”Hvis PR-virksomheden har konkurrerende kunder, skal de holdes adskilt, så fortrolig information forbliver inden for den relevante projektgruppes rammer.”
”Inden PR-virksomheden påtager sig en ny opgave, som kan siges at være i modstrid med interesser hos eksisterende kunder, skal både den eksisterende og den potentielle kunde informeres.”

Code of Athens ´

”Medlemmer skal huske på, at deres handlemåde, også i det private, vil have indflydelse på, hvorledes pr-faget som helhed vurderes.”
”Medlemmer står inde for i alle sammenhænge at handle på en måde, der muliggør, at man tager højde for de involverede parters interesser. Både interesserne for den organisation man arbejder for, men også offentlighedens interesser.”

Virksomhedsetik

For at være en etisk virksomhed skal bestyrelse og topledelse tage stilling til: 1) hvilken rolle virksomheden spiller/gerne vil spille i samfundet, 2) hvilke spilleregler medarbejderne skal overholde for at være en del af det fællesskab, virksomheden repræsenterer, og 3) hvordan man udvikler medarbejdernes dømmekraft, så de er i stand til at træffe de 'rigtige' beslutninger. Det handler med Platons ord om Det retfærdige samfund, Det retfærdige fællesskab og Det retfærdige menneske.

Etik og moral

For en god ordens skyld: Etik (græsk) og moral (latin) betyder det samme, nemlig sædvane; den 'rigtige' adfærd. Når det er sagt, så bruges etik ofte om det overordnede filosofiske problem om, hvad der er rigtigt og forkert, mens moral bruges om den enkeltes stillingtagen og holdninger til samme. Man kan også sige, at etik vedrører fællesskabets spilleregler, mens moral vedrører den enkeltes dømmekraft.

Hævet over menneskelige spilleregler?

HORISONT: Adskillelige repræsentanter for den katolske kirke er anklaget for pædofili. Kirken dækker over præsterne og går mere op i at beskytte sig selv end de mange børn, det går ud over. Hvorfor? Fordi det er lettere at prædike om etik og moral end at leve efter det.

Hvor blev tankerne af?

Og hvad er så det allerførste, man skriver på sin spritnye weblog? At man har glædet sig så meget til at blogge, at man slet ikke ved, hvor man skal starte? At man ikke har haft tid til at orientere sig i dagens nyheder, så man ikke ved, hvad der er behov for at tænke over? At man har brugt al sin tankevirksomhed på at finde på et catchy blognavn? Måske skriver man bare tak til Katrine (www.emme.dk) og venter på, at tankerne igen begynder at flyde...

TankeTjek

Holder mine tanker? Gør dine?