Find mig på pialauritzen.dk!

Jeg må se det i øjnene: TankeTjek har udviklet sig fra at være en aktiv blog til at blive et arkiv. Og måske gør det ikke så meget. Jeg har tænkt og tjekket mange tanker i de 10 år, der er gået, siden jeg startede bloggen i 2006, og jeg har sat stor pris på den interesse, nysgerrighed og tålmodighed mine læsere har mødt mig med gennem årene. 

Det er blevet til ialt 187 indlæg, 240 kommentarer og 45.300 sidevisninger (kan det mon passe?). Det mest populære indlæg har været "Hvordan flytter man et isbjerg?", som også blev publiceret på Ledelseidag.dk og som er blevet vist over 9000 gange. Det korte indlæg Etik og moral kommer på en anden plads med godt 1700 visninger.  

Men nu er det altså slut. I hvert fald for denne gang. Jeg har skrevet de indlæg, jeg kommer til at skrive på TankeTjek og har i stedet rykket mine forsknings-, formidlings- og konsulentaktiviteter over på www.pialauritzen.dk. 

Men jeg lader siden stå. For min egen og eventuelt andre, der kunne være interesserede i udviklingen af mine tanker og teknikkers skyld. Uden de ideer, input og drøftelser, der har tegnet TankeTjek ville Stafetanalyse® for eksempel aldrig have udviklet sig på den måde, den har. Og jeg kan godt lide tanken om, at det ikke kun er det færdige værktøj, man som bruger får adgang til, men, at man også (i fald man ønsker det) kan komme helt tæt på den proces og de mange overvejelser med dertilhørende valg og fravalg, der har ført frem til, at værktøjet er, som det er i dag. 

(Jeg er hverken arkivar eller digitalt begavet, men jeg har tagget mine indlæg om Stafetanalyse® med metodeudvikling, så de skulle være forholdsvis nemme at finde).

Hvis du er fløjtende ligeglad med  Stafetanalyse®, men godt kan lide at tænke over alt fra sprog over nakkefoldsscanning til kunsten at tage sin egen medicin, så kan du måske få noget ud af at klikke på de forskellige emner til højre herfor.

Uanset hvad skal der lyde et stort TAK for denne gang og PÅ GENSYN!

Mange hilsner

Pia Lauritzen

P1 Eksistens: Hvad spørger du for?

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/eksistens-2015-04-20#!/

Min lille bog om Spørgsmål er #3 på Arnold Buscks Bestsellerliste under Faglitteratur - sjovt at prøve!

Spørgelaboratorium på videnskab.dk

Efter nogle heftige måneder med observationer af russiske, kinesiske, spanske og danske skoleklasser og debut som underviser, vejleder og eksaminator på universitetet er det endelig lykkedes mig at komme i gang med at blogge på videnskab.dk. Mit første indlæg hedder "Spørgsmål udløser syndefald".

Jeg håber, det giver mening og måske endda anledning til spørgsmål...?

Spørgsmålet er, hvad spørgsmålet gør

Mit første spæde forsøg på at formidle mit netop påbegyndte post.doc.-projekt til en bredere offentlighed kan læses på Kommunikationsforum under overskriften "Spørgsmålet er, hvad spørgsmålet gør".

9.z mod Kina - middelmådighedens målestok

Foranlediget af min kronik i Berlingske i går (19.5.) modtog jeg denne mail:

Hej Pia,

Jeg er en 15 årig dreng, der går i 9 klasse på Dronninggaardskolen. Jeg har netop læst dit debatindlæg i dagens udgave af Berlingske. Jeg er fuldkommen enig i alt, hvad du skriver mhs. Til undervisningen. Der bliver fokuserer ALT for meget på de middelmådige elever, på ligheder mellem piger og drenge osv. Jeg er dog så priviligeret at gå på en af de bedste skole i landet, hvor næsten alle har ambitioner. Dem, der er populære er fagligt dygtige, gode til sport, og ikke mindst søde ved dem, der ikke har samme "rang". Jeg er så heldig, at have mange venner og bekendte, og derfor føler jeg et vidst overblik. På stort set alle skoler er de højst placerede i hearkiet, dem, som er længst fremme i skoene mhs til alkohol og fester. Og disse elever er aldrig fagligt dygtige. Jeg håber, at min generation kan ændre på dette. "Det er godt at være middelmådig, du skal ikke have for høje ambitioner, du skal ikke arbejde så hårdt". Disse sætninger skal fjernes fra den danske skole. For jeg tvivler på at mine børn, kommer til at blive ligeså heldige som jeg selv med folkeskolen. Jeg vil tilbringe mindst mulig tid i Danmark, og komme ud af vagten i en fart, til et sted hvor man har ambitioner, drømme og arbejdsvillighed. Jeg mener dette sted er USA, selvom mange her i Danmark har et mindreværdskompleks med amerikanerne. Men nok om det!

Tak for er godt og tankevækkende debatindlæg.

Afsender ønsker at være anonym, men jeg har opfordret ham til at uddybe sine erfaringer i et læserbrev til Berlingske. For vi kan vel godt blive enige om, at vi har et problem, hvis de unge, der faktisk kan læse og skrive, når de er færdige med folkeskolen ikke kan vente med at forlade landet.

"Mange fædre får fødselsdepression" - seriøst???

Selvfølgelig er det synd for mændene, at de ifølge Berlingske synes, det er svært at blive fædre - men mon ikke ligestillingen har taget bare en lille smule overhånd, når vi betegner deres lidelse fødselsdepression? Jeg bliver sgu helt gammelkoneforarget, når jeg skal læse den slags i, hvad jeg betragter som en seriøs avis med seriøse kilder og læsere. Kan man virkelig finde folk på Rigshospitalet, der i ramme alvor taler om, at de screener mænd for fødselsdepression? Og finder læserne sig uden videre i, at den ene ting, som naturen da vel for pokker har noget at skulle have sagt i forhold til bliver ofret på ligestillingens kønsløse og altædende bål? Ja, jeg gør i hvert fald ikke!