Sunday, September 23, 2012

Endelig

Så er min afhandling forsvaret og endeligt indstillet til ph.d.-graden i filosofi ved Aarhus Universitet. Det var en stor oplevelse og fuldstændig lige så fantastisk at have tre superdygtige opponenter til at diskutere min afhandling med mig, som jeg havde håbet.

Opponenternes forskellige profiler gjorde, at vi kom godt og grundigt rundt i afhandlingen, så vi både fik diskuteret:

  • Stafetanalysen®, Vattimos kritik at Gadamer, min forståelse af en transcendental-historisk tilgang til filosofi, Kants betydning for filosofihistorien (og min afhandling) og problemerne ved at tro, at man kan lære folk at reflektere på et kursus eller en uddannelse (Professor Anders Lindseth fra Universitetet i Nordland, Norge)
  • Problemerne ved at stille min kritik af ledelsesteori og -praksis så skarpt op, som jeg gør, uklarhederne i, hvad det er for en viden, jeg får frem ved at overlade det til organisationens egne medlemmer at fortolke resultatet af en Stafetanalyse®, forskellen på Foucaults og Nietzsches magtbegreb - og hvad det betyder i forhold til ledelse - samt spørgsmålet, om jeg i virkeligheden er lutheraner, og om jeg tror på det gode (Lektor Camilla Sløk, CBS)
  • Hvordan sproglighed skal forstås, om de grammatiske strukturer og forskellen på hv-spørgsmål er lige så afgørende for tænkning, som jeg tror, de er, Vattimos (og min) brug af begrebet 'strukturer' om det, der ikke kan tænkes, men gør, at vi tænker, som vi gør, min brug af begrebet 'sprækker' i stedet for 'lysning' eller 'åbning' og hvorfor Heidegger kalder et af sine sene skrifter for Was heisst Denken? (Lektor Thomas Schwarz Wentzer, Aarhus Universitet)
Forsvaret tog i alt tre timer, så vi var rundt om en hel masse mere, men det er umiddelbart det, der gjorde størst indtryk i situationen - eller i hvert fald det, der hang ved.

Jeg vil gerne takke alle, der sendte søde hilsner og/eller overværede forsvaret. Som min søster sagde efterfølgende; det var en dag fyldt med kærlighed - og det er jeg meget taknemmelig for.

6 comments:

  1. Tillykke Pia, jeg må advare om at der kan være en lidt længere ”transcendent refleksion” på vej mod din mailboks. Det er altid inspirerende at høre dine entusiasme, det handler om ’at ville være’ - den praktiske visdom fra Bodø: let it be?

    Jeg vrider min hjerne for at give lidt plads til Heidegger…!! Undervejs kan jeg så supplere med et ”svar” fra Popper, som sagde: ”All life is problem solving”… her giver han os det ’transcendent historiske svar’ på ”Hvad er et spørgsmål?”

    Altså vores HV-spørgsmål…. kan det være at de udpeger de problematiske sprækker i vores hypoteser og teorier? HV-spørgsmålene henviser til ”dette problematiske hinsides”, dette ’noget’ du kalder sprækker i strukturen.

    Men struktur ’er’ det nu ikke - med Occams skarpe mellemkomst, kan vi erstatte al ’struktur’ med en enklere ’hermeneutik’. Isbjerget er altså ikke en struktur eller et system (a la Luhmanns?) - den hermeneutisk illustration ’kan være’ et isbjerg - som dog lidt for let kan tolkes bogstavelig og essentielt…. du må svække dine udtryk/billeder!

    Skønt en forening af Heidegger og Popper synes problematisk kan de måske netop forendes i åbenhedens værens-transcendens - dét disse svage filosoffer kredser om? Er det et spørgsmål om at være….. eller handler åbenheden om at vi ’kan’ være der!

    Tillykke - din hermeneutikken er jo fuld af falsificerbare sprækker, hvorved både din phd. og ’vores’ position styrkes: Vi kan være der, hvis vi vil være....

    Vh Per

    ReplyDelete
  2. Hej Pia

    Et stort tillykke herfra, og jeg er rigtig glad på dine vegne over, at det blev en positiv dag - men hvad pokker skulle det ellers blive, du er kompetent ud til fingerspidserne.

    Alt godt herfra
    Christian

    ReplyDelete
  3. Hej Pia.
    Tillykke med forsvaret. Det ærger mig stadig at jeg ikke kunne være med.

    Jeg tror også du er lutheraner.

    Glæder mig til at læse din afhandling.

    pax.
    Tommy

    ReplyDelete
  4. Tak for lykønskninger.

    Hvorfor tror du, jeg er lutheraner, Tommy - og hvad forstå du herved?

    På forhånd tak for svar,

    Pia

    ReplyDelete
    Replies
    1. Et bud: Luther var jo reformator – i en eller anden forstand er din filosofi en fortsættelse af Luthers sekularisering? Det vi er oppe i mod er jo en ny spirituel bølge inden for lederskabet, begyndende med værdibaseret ledelse, ”copperate religion” og nu Teori-U/Mindlessness…. altså har de Platoniske/Katolske ”dyder” fået en renæssance…. et historisk tilbageskridt. Et politisk forfald, til før reformationen… forstået sådan at fx ”erhvervslivet” (hvem det nu end er) nu sætter en række historiske fejl op i system. Linjemænd og smadremænd når de er bedst!

      Min hypotese er at I (Vatimmo, Lauritzen, Gosvig, Rømer, Janning og Kirkeby…. med flere) alle er ved at tænke sekulariseringen ”færdig” - et job som egentligt skulle udføres af teologerne (Grosbøll?)? Det vi kæmper med er distinktionen mellem livsverden og den ’seriøse’ religion, det som Luther ikke fik afsluttet. I den forstand bidrager du til en pragmatisk ”sekulariseringens hermeneutik” for livsverden….. ”post-Lutheraner” eller måske noget mere? Din påtagede rolle er her at gøre at ledelses kassens sprækker synlige og gennemsigtig - det gør man ved at tænke på det som kan være der uden for kassen… men hvordan. Som sådan vidste vi ikke hvor vi havner henne, reformationen stopper ikke…


      Som endnu en lille mellemregning kan man altså sige at teologien har brug for en sekulariserings hermeneutikken, som skitsere distinktioner mellem livsverden og religionen…. det vil ligne en svækkelse af (kasse-)tænkning, men kan nærmere betegnes som en styrkelse og affirmation af den enkeltes oprindelige position. De glimt af lys vi ser når kasserne sprækker det er dem som jeres filosofi beskriver…

      Jeg mener at det var Thomas Schwarz Wentzer der pegede på at det handler om det vi kan kalde ”pragmatisk nihilisme” (sagt: Occram) – hvad sker der fx hvis vi som Nietzsche tager ”Gud” ud af ligningen…. kan hans Zarathustra, eller Heideggers Poet hhv. erstatte/kontakte Gud(erne) - eller finder vi svaret langt mere enkelt… fx ved at stille vores spørgsmål til livsverden på nye stafet-måder?

      I den forstand er det altså de begrebslige tænkere vi svækker (fx Gud som næppe ’kan’ tænke!) , og ikke vores tænkning, som blot bliver mere fri… øv, nu fik I mig til at tænke højt igen!!

      http://www.barcelonametropolis.cat/en/page.asp?id=21&ui=544

      Delete
    2. p.s. jeg henviser gerne til Popper og fandt lige denne side hvor man kan læse væsentlige uddrag af hans "The Poverty of Historicism" - og mit ynglings citat:

      "For we cannot exclude the logical possibility, say, of a bacterium or virus that spreads the wish for Nirvana." - 1957, Popper on mindfulness?

      http://lachlan.bluehaze.com.au/books/popper_poverty_of_historicism.html

      Delete