Friday, August 31, 2012

Hjem til Århus - ph.d.-forsvar 21.9.

Aarhus Universitet er ikke enig med KU i, at min ph.d.-afhandling skal laves om. Således har jeg i dag modtaget en bedømmelse, der efter at have fremhævet afhandlingens gode og dårlige sider konkluderer:

"Disse indvendinger rokker dog ikke ved afhandlingens kvalitet og tankevækkende resultater. Et enigt udvalg anbefaler således at indstille afhandlingen til forsvar med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden i filosofi".

Forsvaret er sat til den 21. september kl. 13, og selvom det endnu ikke er besluttet, om det kommer til at foregå i Århus eller Emdrup håber jeg at se så mange som muligt.

Bedømmelsesudvalget består af:
  • Thomas Schwarz Wentzer (formand, AU)
  • Camilla Sløk (CBS)
  • Anders Lindseth (Universitetet i Nordland, Norge)
Vel mødt!

1 comment:

  1. Anonymous1:50 AM

    http://cas.au.dk/aktuel/arrangement/artikel/phd-forsvar-6/

    Vh Per

    ReplyDelete