Wednesday, January 04, 2012

Hovedrengøring I - det sidste indlæg om ledelse

Der skal gøres rent i mit hoved. Det støver og roder, og jeg kan ikke længere finde noget. Men hvordan rydder man op, når det ikke er ting og møbler, der flyder, men tanker? Kan man starte fra en ende af – med at finde en plads til det, der fylder mest?

Hvis det er fremgangsmåden, så kommer jeg ikke uden om at gøre noget ved ’ledelse’. Jeg er ikke bare træt af at tænke, skrive og tale om ledelse, jeg er også træt af at høre mig selv sige, at jeg er træt. Jeg er metatræt, som min kollega så rigtigt siger. Men hvor skal jeg gøre af det? Skal ’ledelse’ i én af de sorte affaldssække, min mand plejer at køre på lossepladsen, når vi har overstået en hovedrengøring? Eller skal jeg give det en plads, som den samme mand insisterer på, ting, der ikke skal smides ud, får – i fx en skuffe eller en dertil indkøbt (gennemsigtig) kasse i kælderen?

Det bliver nok det sidste. Jeg har ikke længere – og har måske i virkeligheden aldrig haft – lyst til at have ’ledelse’ som mit hovedfag, men derfra og til at skille mig helt af med noget, jeg har skrevet om og levet af de sidste syv år, er der trods alt lidt vej.

Konklusion: Jeg må have fat i en gennemsigtig kasse. Noget, der afgrænser mine tanker om ’ledelse’ (så det ikke får lov at fylde så meget), og som kan placeres et sted, hvor jeg ikke hele tiden støder på det, men forholdsvis let kan komme til det, hvis og kun hvis jeg beslutter mig for det.

Men hvor køber jeg sådan en kasse? Hvad er det for en investering, jeg skal gøre for at give ’ledelse’ den plads, det ikke har haft før, men som det er nødt til at få, hvis jeg vil rydde op og derfor ikke kan have ’ledelse’ til at ligge og flyde over det hele?

Ja, en del af svaret er jo nok, at jeg må give mig selv nogle retningslinjer for, hvornår og hvordan, jeg beskæftiger mig med ledelse, og hvornår og hvordan jeg ikke gør. De kunne i tråd med de budskaber, jeg har forsøgt at bringe ind i ledelsesdebatten være, at jeg stopper med at skrive og tale om ledelse (ikke flere artikler, bøger, interview, indlæg og foredrag), men at jeg stadig deltager i udviklings- og konsulentprojekter, der harmonerer med mit ledelsessyn.

Jeg kunne tro på, at jeg har sagt og skrevet tilstrækkelig om, hvad jeg har at sige om ledelse til, at dem, der måtte være interesseret, kan finde det, de søger i mine bøger, artikler og interviews – og så koncentrere mig om at få kød på budskaberne ved at stille op, hver gang der er nogen, der er villige til at tage skridtet videre: Ledere, der ønsker hjælp til at gøre noget af det, jeg foreslår. Konsulenter, der har lyst til at bruge nogle af de metoder og tilgange, jeg har udviklet. Samarbejdspartnere/kolleger, der kan videretænke og -udvikle de mange ideer og muligheder, en opdateret tilgang til filosofi i ledelse giver.

Indtil der er tilpas mange af de to sidstnævnte vil det kræve, at jeg investerer en del i dem, der er: Deltager i salgs- og kundemøder, sparrer på konsulentopgaver og udviklingsprojekter, stiller op til arrangementer om nye koncepter og produkter. Men det gør jeg også gerne. Fordelen ved den type aktiviteter er nemlig, at de i modsætning til tænke-, skrive- og foredragsaktiviteter er lette at rydde op i. De kan afgrænses til et bestemt tidsrum og sted (fx to-tre dage om ugen hos kunder og/eller i Academy A´s lokaler), og jeg skal derfor ikke opfinde nye kasser og pladser, men kan benytte mig af de skuffer, jeg har.

Det giver en dejlig masse plads til at kunne tænke, skrive og tale om noget andet – som jeg er helt sikker på dukker op efterhånden som hovedrengøringen skrider frem...

3 comments:

  1. Og det glæder jeg mig til at høre mere om!

    ReplyDelete
  2. Hej Pia,

    jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår din resignation fra ledelsesbegrebet. Som jeg ser det vil allerhelst beskæftige dig med antiledelse eller i hvert fald svække forholdet mellem leder og medarbejder.
    I din kamp for antiledelse skriver du mange gange at ledere er alt for påvirket af den teori de har lært på diverse universiteter. Påvirket på en negativ måde, da de slavisk følger de teorier de har tærsket sig igennem år efter år på skolebænken.
    Men for at vide hvad antiledelse eller svækkelse af lederen er du jo netop nødt til at vide hvad det er du skal svække.
    Sammenligning er måske dårlig, men hvis du vil gøre noget ved våbenhandel eller børnehandel skal du jo på en eller anden måde være en del af miljøet. Holder du dig væk og lader være med at tage stilling til problematikken løser du i hvert fald ingenting.
    Så hvis du melder dig ud af "ledelsesmiljøet" mister du jo din gennemslagskraft overfor dem du vil reformere. Sidder du pænt og venter på dem, der skal komme til dig går det hele jo i stå. Du har jo et budskab du skal sælge og det kan du jo ikke gøre fra sofaen. Jeg regner med at du allerede har overbevist katten og kanariefuglen hjemme i stuen.
    Så op på hesten igen og indse at du ikke kan arbejde med antiledelse uden at arbejde med ledelse i traditionel forstand.
    Fortsæt endelig med dine meget interessante tanker...

    ReplyDelete
  3. Hej Henrik

    Tak for din kommentar. Det handler for mig at se hverken om at vente i sofaen eller om at komme op på hesten igen. Og det handler slet ikke om ikke at tage stilling.

    Det handler om, at jeg HAR taget stilling, HAR skrevet og talt en masse om det, jeg er nået frem til og HAR gjort det muligt for dem, der er interesseret, at få det alternativ/supplement til den aktuelle ledelsesfilosofi, jeg syntes manglede.

    Nu er det tid til at skrive og tale om noget andet (guderne skal vide, at der er nok at tage fat på!), og derfor vil jeg, som jeg skriver i indlægget, fremover tage min egen medicin og koncentrere mig om praksis, når det kommer til ledelse.

    Så nej, jeg holder mig ikke væk fra "miljøet", men jeg prøver at lade være meget at tænke, tale og skrive så meget om det - og fokuserer i stedet på at "walk the talk", som man siger i branchen :-)

    VH Pia

    P.s. Og så har jeg i øvrigt ingen ambitioner om hverken at reformere eller svække ledere - det kan de kun selv gøre, og kun hvis de forstår, at det er en forudsætning for udvikling...

    ReplyDelete