Selvom det måske er svært at se på mine emner og måde at skrive på, så prøver jeg faktisk at blive mere folkelig i min omgang med filosofi.
Men jeg har brug for hjælp.
Derfor tænkte jeg, om der er nogen af jer, der vil give mig lidt feedback på en manchet til et foredrag, jeg skal holde i maj. Foredraget skal holdes i Filosofisk Forum, så det behøver ikke at være 100% tilgængeligt for alle, men det er vigtigt for mig, at manchetten vækker interese blandt alle former for mennesker, der kan lide at tænke sig om.
Derfor: Hvad siger I til nedenstående manchet? Ville I komme til foredraget?
Grammatik er Gud
Selvom vi er tilbøjelige til at tro, at fundamentalisme er lig med islam, så har vestlig filosofi gennem årtusinder bygget på en metafysisk forestilling om, at der er et fundament for vores erkendelse. Og selvom Nietzsche, Heidegger, Vattimo m.fl. har forsøgt et opgør med denne forestilling (metafysikopgøret), så er det stadig ikke lykkedes at etablere en såkaldt postmetafysisk tænkning. Forklaringen på opgørets manglende succes giver Nietzsche allerede i 1888, hvor han formulerer en frygt for, at "vi alligevel ikke slipper af med Gud, fordi vi stadig tror på grammatikken" (Afgudernes ragnarok). Der er nemlig noget, der tyder på, at det er den grammatiske struktur i de indoeuropæiske sprog, der tvinger vesterlændinge til at tænke i enten/eller, sort/hvid, rigtigt/forkert - kort sagt: i absolutter. Pia Lauritzen introducerer sin afhandling om sammenhængen mellem vestlig grammatik og metafysisk tænkning, som snart udkommer på Museum Tusculanums Forlag med titlen Et spørgsmål om at være.
På forhånd tak for hjælpen...
Jeg ville nok komme. Ikke sådan enten/eller sort/hvidt, men sandsynligvis. Tænder meste på sidste del om at sproget tvinger os til at tænke i modsætinger. Første sætning måtte jeg læse et par gange - koblingen mellem fundamentalisme og fundament er nok lidt for subtil til en ikke-filosof lige før midnat, især når ordet metafysik indgår midt i det hele :)
ReplyDeleteHvordan ville manchetten lyde, hvis du vender den på hovedet og begynder med sætningen om den grammatiske struktur i de indoeuropæiske sprog?
Da Mark ikke har haft held med at få sin kommentar registreret på forsiden prøver jeg:
ReplyDeleteMark said...
Jeg ville nok komme. Ikke sådan enten/eller sort/hvidt, men sandsynligvis. Tænder meste på sidste del om at sproget tvinger os til at tænke i modsætinger. Første sætning måtte jeg læse et par gange - koblingen mellem fundamentalisme og fundament er nok lidt for subtil til en ikke-filosof lige før midnat, især når ordet metafysik indgår midt i det hele :)
Hvordan ville manchetten lyde, hvis du vender den på hovedet og begynder med sætningen om den grammatiske struktur i de indoeuropæiske sprog?
Tak for det gode råd, Mark - jeg prøver at vende det på hovedet.
ReplyDeleteJeg stejler over "vi er tilbøjelige til at tro" og derefter fundamentalisme og islam. De fleste har vel den samme idé om visse amerikanske udgaver af kristendom, jødedom og af katolicisme m.m. Hvis islam-kommentaren skal inkluderes, synes jeg at mediekortet skal spilles i stedet. Det er vist den eneste folkelige generalisering over emnet fundamentalisme, jeg ville kunne spise.
ReplyDeleteSidste halvdel af manchetten er rigtig god.
Et bud:
"Selvom religiøs fundamentalisme ofte fremføres som forskellige udgaver af islam, så har vestlig filosofi gennem årtusinder netop bygget på en metafysisk forestilling om, at der er et fundament for vores erkendelse. Og selvom store tænkere som Nietzsche, Heidegger og Vattimo har forsøgt et opgør med denne forestilling (metafysikopgøret), så er det stadig ikke lykkedes at etablere en såkaldt postmetafysisk tænkning. Nietzsche gav allerede forklaringen på opgørets manglende succes i 1888, hvor han formulerede en frygt for, at "vi alligevel ikke slipper af med Gud, fordi vi stadig tror på grammatikken". Noget han kalder "Afgudernes ragnarok". Der er nemlig noget, der tyder på, at det er den grammatiske struktur i de indoeuropæiske sprog, der tvinger vesterlændinge til at tænke i enten/eller, sort/hvid, rigtigt/forkert - kort sagt: i absolutter. Pia Lauritzen introducerer sin afhandling om sammenhængen mellem vestlig grammatik og metafysisk tænkning, som snart udkommer på Museum Tusculanums Forlag med titlen Et spørgsmål om at være."
Tusind tak, Rene. Til orientering, så er Afgudernes ragnarok en bog. Jeg kan rigtig godt lide dit forslag og dine pointer.
ReplyDeleteGanske interessant. Som det er skrevet før, så ville jeg nok satse på at få '...der er noget, der tyder på, at det er den grammatiske struktur i de indueuropæiske sprog, der tvinger vesterlændinge til at tænke i sort/hvid, rigtig/forkert etc..." Hiv noget Jørgen leth ind over...
ReplyDelete