Thursday, October 26, 2006

Ret til at få børn

DR2, DEADLINE 26.OKTOBER
Nej, det er ikke en menneskeret at få børn. Og nej, det er ikke ideelt at få sit første barn (eller for den sags skyld sit andet eller tredje), når man er over 50. Hvorfor ikke? Fordi det kræver meget. Ikke bare at have et barn, men at føde og være noget for et barn. Det der med at føde kan man selvfølgelig komme udover ved at bestille et kejsersnit, men man kommer ikke ud over, at barnet har brug for nogen at spejle sig i. Nogen der forstår og kan huske, hvad det vil sige at være barn. Nogen, der føler mindst lige så meget som de tænker. Og det gør kvinder (og mænd) på 50+ generelt ikke. De har erstattet den intuitive begesjtring med den erfaringsbaserede kalkulation, og det har børn svært ved at forstå og indordne sig under.

4 comments:

  1. Anonymous3:22 AM

    Nej Pia - det er for forsimplet! Jeg er helt, helt uenig. Det at forstå eller være god til børn er en langt mere sammensat størrelse, og jeg er heller ikke enig i at mennesker på 50+ har erstattet den intuitive begejstring med erfaringsbaseret intuition. Det er da en alt for grov generalisering. Og forresten, der er da mennesker på 21, der ikke har for fem flade ører intuitiv begejstring. Men hvad er der forøvrigt galt med erfaringsbaseret intuition?

    ReplyDelete
  2. Du har fuldstændig ret. Jeg laver en generalisering (hvilket jeg også skriver). Og det er jeg nødt til. Jeg kan hverken argumentere for eller imod insemination af kvinder på 50+ uden at gøre mig nogle antagelser om, hvad forskellen på 'yngre' og 'ældre' kvinder er. Selvfølgelig er der undtagelser, der bekræfter reglen (i begge ender), men det er ikke dem, vi lovgiver efter. Vi lovgiver efter 'normen'; den gennemsnitlige kvinde på 50+ - og hun er ikke (som det ser ud i dag), lige så egnet til at være nybagt mor som en kvinde på -40. Ikke fordi der er noget galt med hendes erfaringsbaserede intuition (hvis noget sådant findes), men fordi hun har vanskeligere ved at levere det spejlbillede, børn har brug for. Tror jeg.

    ReplyDelete
  3. Anonymous5:27 AM

    Jo - selvfølgelig er lovgivning generalisering. Det har du ret i. Men den skal jo ikke bygge på generaliserede antagelser eller fragmenteret argumentation. Den skal jo bygge på mangfoldighed og gennemarbejdede undersøgelser og meget , meget mere. Men det er du garanteret heller ikke uenig i.

    Så jeg kaster mig lige over det med spejlbilledet :-), for jeg er nok bare ikke enig i, at børn har brug for spejlbilleder. Forbilleder jo, forældre såvel som aldersfæller, bedsteforældre, ja vel egenbtlig allerhelst bare mangfoldighed på alle måde i deres omgangskreds i opvæksten.

    Men ikke nødvendigvis spejlbilleder. Men naturligvis er diskussionen om insiminationsgrænsen meget, meget vanskelig at deltage i.

    Jeg synes bare slet ikke, det er spejlbilledeargumentet, der er imod 50+'erne, men derimod snarere deres høje alder, der levner dem så forholdsvis kort levetid sammen med de børn, de måtte få.

    ReplyDelete
  4. Jeg er fuldstændig enig med dig i, at der er mange ting i spil i denne debat (og jeg deler din bekymring vedr. den korte tid sammen med børnene). Jeg tror måske bare, at spejlbilleder er nødvendige for at danne forbilleder. Det hele starter jo med os selv - og vores behov for at blive forstået.

    ReplyDelete