I en fremragende analyse i dagens kronik i Berlingske Tidende skriver Klaus Kjøller:
"For det andet er formålet med den sproglige aktivitet, at eleven skal blive endnu dygtigere (mindre elendig) til at udføre den sproglige aktivitet. Dette gælder helt klart i faget dansk, men kan også dække andre fag. At lære geografi, matematik osv, er at lære et særligt sprog. Men de sproglige aktiviteter har ikke et umiddelbart, ikke-sprogligt formål, som er indlysende for eleven. Når én bliver bedt om at læse op, er det ikke, fordi læreren eller de andre elever ikke selv har bøgerne og ikke selv kan læse det (dem, der kan læse), eller fordi de sidder og er edderspændte på, hvordan historien ender."
Jeg tænker, der er mange situationer (udover undervisningssituationen), der kunne have godt af at have et indlysende ikke-sprogligt formål - ikke mindst taget i betragtning af, at det er den ikke-sproglige forståelse og væren-i-verden, der regulerer vores adfærd...
(Undskyld Heidegger-udtrykket og den overdrevne selvfølgelighed, hvormed jeg skriver ovenstående).
Jeg er lidt forvirret. Kjøller skriver om "de sproglige aktiviteter", at de ikke har et "ikke-sprogligt formål", hvorpå du konkluderer, stik imod Kjøller, at "der er mange situationer [...], der kunne have godt af at have et indlysende ikke-sprogligt formål". Det, der forvirrer er, at du indledningsvist taler om Kjøllers "fremragende analyse", hvorfor jeg tænker, at du må være enig med ham? Og der er ikke noget i afslutningen, der markerer, at du skulle være ironisk.
ReplyDeleteJeg er selvsagt ikke enig med dig i, at det er en "ikke-sproglige forståelse", der regulerer vores tilværelse, men jeg er mere interesseret i, om du mener Heideggers eksistentialer er udtømmende for beskrivelsen af tilværelsen, for det er vel det, der ligger i din "overdrevne selvfølgelighed"?
Indrømmet, det er svært at forstå, hvor jeg vil hen ud fra det lille bitte uddrag af Kjøllers kronik. Som jeg læser Kjøllers samlede tekst, så kritiserer han den sproglige aktivitet i undervisningssituationen for ikke at have et ikke-sprogligt formål, fordi den sproglige aktivitet opleves som meningsløs for mange elever, når den ikke har et ikke-sprogligt formål. Og det er jeg enig med ham i (selvom det unægtelig er vanskeligt at gøre forståeligt med alle de negationer!). Hvad angår Heideggers eksistentialer, så mener jeg vist bare, at en stor del af vores omgang med verden reguleres af en ikke-sproglig forståelse af verden. Vh Pia
ReplyDelete