Efter at have læst Frihedens filosofi, som er en lille bog af Luigi Pareyson, jeg tidligere har omtalt på denne blog, har jeg skrevet en kronik om ytringsfrihed og Muhammedtegninger. Kronikken hedder "Ytringsfriheden er ikke nødvendig" og diskuterer tre forskellige måder at betragte ytringsfriheden på (jeg vil prøve at få den trykt og venter derfor med at publicere den her).
Jeg har lagt mærke til, at jeg ikke kan sige kronikkens titel (ytringsfriheden er ikke nødvendig) uden at få skudt i skoene, at jeg betragter ytringsfriheden som unødvendig. Det gør jeg ikke. Jeg ønsker tværtimod, at vi tænker udover enten/eller. I stedet for at tænke nødvendig/unødvendig kunne vi betragte ytringsfriheden som mulig eller måske ligefrem som virkelig (Kants modaliteter). Men jeg har på fornemmelsen, at det er for meget forlangt i øjeblikket...
Det glæder vi os til, Pia - uden at have læst din kronik (af indlysende årsager :), synes jeg du lader til at befinde dig i nærheden af en interessant pointe, dén, hvor vi (vestlige, formodet oplyste demokratier, som burde have overskuddet til det) fatter, at SORT-HVIDE ABSOLUTTER OG NUANCEFORLADT POLARISERING SKABER PROBLEMER!
ReplyDeletevia Kforum
Tak for din kommentar, Jesper. Og endnu mere tak for, at du forstår - og tilslutter dig - pointen. Jeg glæder mig til at høre fra dig igen, når kronikken/artiklen er publiceret (formentlig i Politiken, Weekendavisen og/eller her).
ReplyDelete