Har netop set Lorry og harmes over udtalelser om, at lysten til at hjælpe barnløse kvinder ikke er stor nok blandt potentielle ægdonorer. Der tales om ægdonation som en altruistisk handling, som alle burde føle sig forpligtet til at overveje. For børn er "jo noget af det, man gerne vil have", som en af de barnløse kvinder udtaler til Lorry.
Politikere og læger undrer sig over den manglende villighed blandt kvinder, der har gode æg og de barnløse kvinder mener ikke, der bliver gjort nok for at "motivere" til ægdonation.
Jeg synes, det er noget mærkeligt noget at pådutte sine medsøstre et ansvar i sådan en sag. Jeg synes, det handler om alt muligt andet end altruisme og solidaritet. Og jeg har meget svært ved at få dårlig samvittighed over, at jeg ikke tilbyder mine tilsyneladende gode æg til kvinder, der ikke er lige så heldig stillet som jeg.
Jeg er nemlig fuldstændig ude af stand til at gennemskue konsekvenserne af at lade mine gener udvikle sig i en anden kvindes krop, lige som jeg har svært ved at forestille mig, at der vil gå en eneste dag uden jeg vil tænke på "mit" barn. Men det er sikkert bare mig - eller hvad?
Sidder med en lidt mærkelig følelse efter at have læst dit indlæg. Tænker på hvordan det ville se ud hvis alle havde det på samme måde som dig, og her tænker jeg i høj grad på mænd, så ville kunstig befrugtning slet ikke kunne foregå...
ReplyDeleteEr det stadig dit barn når det vokser op i en anden familie? Eller er du bange for at hver gang du møder et barn vil tænke er det mine gener?
Bare mine tanker.
Jeg giver dig meget ret. Man kan jo også se det fra det kommende barns perspektiv. Er det rimeligt bevidst at sætte børn i verden, der aldrig får mulighed for at kende sit fædrene/mødrene ophav? Det synes jeg bestemt ikke.
ReplyDelete@pia. Godt brølt. Dorte
ReplyDelete