tag:blogger.com,1999:blog-35742284.post3394314556028967341..comments2022-06-15T10:55:54.131-07:00Comments on TankeTjek: Gud er død - Gud levePia Lauritzenhttp://www.blogger.com/profile/01777316910882248937noreply@blogger.comBlogger4125tag:blogger.com,1999:blog-35742284.post-65646387648775532392008-09-23T02:40:00.000-07:002008-09-23T02:40:00.000-07:00Indrømmet: Jeg har ikke brugt godt en måned på at ...Indrømmet: Jeg har ikke brugt godt en måned på at summe over din kommentar, Rasmus. Den er blevet skubbet, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med den (sådan har jeg det ofte med rigtig gode kommentarer!).<BR/><BR/>Det korte svar på dit spørgsmål er naturligvis, at jeg ikke kan svare på det. Som én, der har sat sig for at udfordre den metafysiske tænkning kan jeg selvsagt ikke indlade mig på et spørgsmål, der forudsætter "verdens basale beskaffenhed". <BR/><BR/>Det er jo netop denne forudsætning, jeg stiller spørgsmålstegn ved!<BR/><BR/>Det noget længere svar på dit spørgsmål går ud på at nuancere min problemstilling, så den ikke reduceres til en diskussion af subjekt-prædikat-strukturen. Det er det, jeg har gjort i min bog, men som jeg ikke kan overskue at gøre her (se evt. svar til Henrik Johannesen under indlægget om metodeudvikling). <BR/><BR/>Hvad jeg derimod både kan overskue og føler mig forpligtet til at indlade mig på er det spørgsmål, der skjuler sig i din kommentar, nemlig: Hvorfor er diskussionen om de grammatiske strukturer i de indoeuropæiske sprog vigtig?<BR/><BR/>Det er den, fordi der tilsyneladende er en sammenhæng mellem disse strukturer og den måde, vi tænker og organiserer os på i Vesten. Uanset om vi deler (nogle af) disse strukturer med andre sprogstammer, så udgør de et væsentligt redskab til at forstå og udvikle os selv.<BR/><BR/>Det er muligt, at det i praksis altid er lykkedes at oversætte en væsentlig del af andre kulturers sprog til vort eget, men det er ikke ensbetydende med, at vi forstår, hvordan man tænker andre steder i verden - eller for den sags skyld, hvorfor man handler som man gør.<BR/><BR/>Tværtimod synes jeg, der er meget, der tyder på, at vi ikke har den fjerneste idé om - eller forståelse for - hvorfor nogen gør noget andet end vi selv gør.<BR/><BR/>I stedet for at oversætte sig frem til en forklaring (hvilket der heldigvis er mange, der er meget bedre til end mig) foreslår jeg, at vi undersøger og udfordrer vores egne forudsætninger for at være i verden.<BR/><BR/>Jeg ved ikke om det giver mening...!?Pia Lauritzenhttps://www.blogger.com/profile/01777316910882248937noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-35742284.post-8303798005009741062008-08-07T04:06:00.000-07:002008-08-07T04:06:00.000-07:00Tak for din kommentar, Rasmus. Jeg summer lige lid...Tak for din kommentar, Rasmus. Jeg summer lige lidt over den...Pia Lauritzenhttps://www.blogger.com/profile/01777316910882248937noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-35742284.post-9425883231003048302008-08-07T03:48:00.000-07:002008-08-07T03:48:00.000-07:00Citatet ovenfor er fra SHKs "Metafysik" side 306.Citatet ovenfor er fra SHKs "Metafysik" side 306.Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-35742284.post-31111109320747966012008-08-07T03:23:00.000-07:002008-08-07T03:23:00.000-07:00Hmm.. jeg har svært ved at følge denne frygt for g...Hmm.. jeg har svært ved at følge denne frygt for grammatikken. Jeg er derimod enig med Søren Harnow Klausen, når han skriver, at "Nietzsche [fejlagtigt] antog, at subjekt-prædikat-strukturen er et enestående - og vilkårligt - træk ved de indoeuropæiske sprog. Det er nok rigtigt, at den ikke forekommer lige udpræget på alle sprog. Men ligegyldigt hvor fremmedartet et sprog end måtte virke, har det i praksis altid været muligt at oversætte en væsentlig del af det til vort eget - og omvendt. Alle sprog rummer både refererende og karakteriserende udtryk - altså navne og prædikater. Og mens Nietzsche gik ud fra, at mennesker som tilhører en helt anden sprogfamilie, også ville se helt anderledes på verden, så viser det sig ligeledes, at de finder det helt naturligt og givtigt at benytte sig af det almindelige filosofiske begrebsapparat. Nogle af de mest succesfulde udøvere af "gammeldags" metafysik stammer f.eks. fra Finland - og finsk er vel at mærke ikke noget indoeuropæisk sprog". Dermed ikke sagt, at et ens sprog(familie) er uden betydning for, hvordan man man opfatter verden (det mener Harnow Klausen (selvfølgelig) heller ikke); men er der virkelig god nok grund til IKKE at mene, at subjekt-prædikat-strukturen snarere afspejler verdens basale beskaffenhed end en bestemt sprogfamilie?Anonymousnoreply@blogger.com